OM

Legal Master Advisor

Velkommen

Mit navn er Hayel Celik-Graversen, og jeg er stifter af LEGAL MASTER ADVISOR. Jeg sætter pris, at du tager tid til at besøge min hjemmeside, hvor du kan finde oplysninger om mine juridiske ydelser og services og lære lidt om, hvem jeg er. Jeg er født den 26. juli 1982 og voksede op på en lille ø i Danmark kun 15 minutter fra det charmerende Københavns pulserende hjerte. Jeg har en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet og har mere end 13+ års juridisk erfaring i Danmark. Jeg er dedikeret til at støtte ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse og status inden for alle mulige aspekter. Jeg er en del af Network of Women in Law and Tech faciliteret af My Law Story og er medlem af Female Founders House med base i København, som er et kvindeligt co-working og startup community etableret af Nordic Female Founders. 

Min boutique rådgivningsvirksomhed er mit løbende livsprojekt, hvor jeg bistår klienter inden for mine nicheområder og med forretningsudvikling. LEGAL MASTER ADVISOR er også stedet, hvor jeg styrker min egen personlige vækst, udvider mit netværk og opbygger professionelle samarbejder. At være iværksætter og menneskerettighedsforkæmper med en vision om retten til personlig frihed bor i min kerne, og jeg udvider mine juridiske og menneskelige færdigheder ud fra et holistisk udgangspunkt.

Professionel erfaring:

Min seneste erfaring er som Husjurist ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Mine tidligere erfaringer i min karriere har været i den private sektor som advokatfuldmægtig på advokatkontorer, juridisk rådgiver på freelancebasis, konsulent i Big4 og fuldmægtig i Flygtningenævnet, hvor jeg arbejdede med menneskerettigheder og udlændingeret i Justitsministeriet. Jeg valgte oprindeligt at læse jura for at hjælpe andre med at leve et bedre liv. Fra tid til anden underviser jeg som ekstern lektor på Det Juridiske Fakultet i København, senest inden for Udvidet Skatteret.

Hvad driver mig ved siden af at være en betroet rådgiver:

Mens jeg voksede op og under mine akademiske studier, fandt jeg mest interesse for skrivning, film og fotografering, og jeg ser stadig verden gennem en æstetisk linse i alt, hvad jeg foretager mig og formår at bruge den til forretningsudvikling eller inspirere andre individer. Mit vigtigste fokus i livet er at være mor til mine to små sønner og inspirere andre til at leve i balance med deres grundlæggende værdier, søge visdom og være uafhængige på livets rejse.

Gennem de seneste år er optimering af arbejdsprocesser, digitale løsninger, strategi og forretningsudvikling også blevet del af mine hjørnesten. Siden 2006 har jeg ydet rådgivning til prisvindende virksomheder f.eks. i detailbranchen og har hjulpet ledelsespersoner med ekstern sparring og juridisk rådgivning med stor succes.

Jeg er altid på udkig ud efter advisory board og inhouse muligheder med det formål at være med til at skabe en bæredygtig forskel.

Udover at passe min juridiske virksomhed, har jeg startet et nyt og innovativt slow living udlejningskoncept kaldet The Guesthouse for at inspirere til en bæredygtig fremtid.

Mit mål er at koble den holistiske tilgang til vores livsstil og ind i vores arbejdsliv for at skabe balance og de bedste forudsætninger for dybdearbejde og fokus og samtidig bevare vores mentale og fysiske sundhed.

Med The Guesthouse-konceptet vil jeg også dele min livsfilosofi om at være menneske i vores tidsalder og inspirere til slow living, der har ændret mit personlige og professionelle liv de sidste fem år – og jeg har aldrig haft det bedre.

I løbet af året inviterer The Guesthouse eksklusive grupper til arrangementer med det formål at skabe rum til arbejds-, skrive- og læseophold. The Guesthouse er de perfekte rammer for dette og inviterer alle til at leve bevidst.

Besøg www.theguesthouse.dk og følg the_guesthouse_slow på Instagram. 

Jeg elsker at møde ligesindede og vil også gerne lære dig og din rejse at kende, så tøv ikke med at kontakte mig.

De bedste hilsner

Hayel Celik-Graversen

Jeg har en holistisk tilgang til problemløsning og tilpasser min juridiske praksis og forretningsstøtte til at afdække dine 360 ​​graders behov for at skræddersy det, der passer bedst til dine krav og ønsker.

Hvorfor vælge LEGAL MASTER ADVISOR?

Fordi jeg er med dig trin for trin for at hjælpe dig i øjenhøjde med det juridiske og praktiske på din rejse, hvis du fx skal flytte til et andet land eller til at drive en virksomhed, uden at du behøver at bekymre dig om faktureringen og den forbrugte tid på sagen, da jeg på forhånd vil have afstemt omkostninger og forventninger med dig. Målet er at hjælpe dig med over tid selv at lære alle de nødvendige ting, som du har brug for at vide for at kunne håndtere disse selv.

At være international er i mit DNA, og jeg har en enorm lidenskab for at være en juridisk og personlig støtte, der giver dig og øvrige ind- og udstationerede specialiseret ekspertise og praktiske råd til at løse problemer, der kan opstå vedrørende de internationale aspekter af din karriere eller forretning.

Mød mig hos Female Founders House

Jeg er medlem af Female Founders House i København, som er et kontorfællesskab for kvindelige iværksættere skabt af Nordic Female Founders.s. 

Jeg er stolt af at kunne levere rådgivning på et højt niveau på den mest omkostningseffektive måde. Jeg vil fortsætte med at udvikle min boutique juridiske virksomhed i alle aspekter og vægter at samarbejde med imødekommende og interessante mennesker. Det er i den grad en personligt spændende rejse at være på, og jeg er glad for, at du vil følge med.

Lad os tage et kaffemøde

Erfaring

  • Dansk Institut for Internationale Studier (Husjurist)
  • GALST (Advokatfuldmægtig)
  • LEXCIO Advokatfirma (Advokatfuldmægtig)
  • PwC (Manager)
  • KPMG (Seniorkonsulent)
  • EY (Seniorkonsulent)
  • Justitsministeriet (Fuldmægtig)
  • Johan Schlüter Advokatfirma & Lundgrens (Paralegal)

Uddannelse

  • Cand.jur., LL.M.: Københavns Universitet (2011)
  • Master i Skat: Copenhagen Business School (2013-2016)
  • Advokat: Advokatsamfundets Advokatuddannelse (2019)
  • Litteraturvidenskab og creative writing: Åbent Universitet, København (2020)
  • Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent: Nordic Academy of Ayurveda (2022-2023)

SPROG

  • Dansk, engelsk, tyrkisk, fransk og spansk

MEDLEMSKABER

  • Female Founders House (www.nordicfemalefounders.dk)
  • Network of Women in Law and Tech (www.mylawstory.org)
  • Symbion 
  • Dansk Industri 
  • W4.org 
  • Lederne
  • DJØF